Krops-psykoterapi handler om at få hoved og krop til at kommunikere, så tanker, kropsreaktioner og kropsressourcer hænger sammen. På den måde får vores tanker forbindelse med virkeligheden – og vi kommer til at forstå vores følelser, kropssignaler og menneskelige potentiale.
![Supervision](https://www.samtaleterapeut.net/wp-content/uploads/2018/10/man-1253004_1920-1024x683.jpg)
Krops-psykoterapi kan f.eks. hjælpe en person til:
- at komme gennem sorg og kriser med sig selv i behold
- at finde handlemåder i situationer, hvor man hidtil har følt sig magtesløs
- at udnytte indre ressourcer, som man aldrig har fået lært at bruge
- at udtrykke følelser, behov og grænser mere naturligt og modent
- at flytte sine egne grænser og opdage nye livsmuligheder
- at samle styrke, mod og afklaring til at træffe sunde livsbeslutninger