Oplevelsen af stress, tvivl og angst

Føler du tvivl, angst eller stress og er du i endt i en form for personlig krise? Er det svært for dig at sætte ord på hvad, “der er galt”. Du havde måske aldrig troet at du kunne ende i denne situation, hvor du befinder dig nu?

Du føler dig sikkert både forvirret og hænger fast i de samme trælse tankemønstre og ved ikke hvordan du skal slippe af med dem? Eller du er måske påvirket af problemer på dit arbejde, i dit parforhold eller andre mennesker, du holder meget af?

Alle mennesker støder ind i problemer igennem hele deres liv

Til tider kan det være vanskeligt selv at løse problemerne. Sidder du fast nu, og kan du ikke komme videre ved hjælp fra nære venner og familien, så kan det ofte være rart at tale med en 3.person, som måske er fremmed for dig, og ikke stiller de samme bekymrende spørgsmål, men vender dine tanker med dig, på en anerledes og for dig, nytænkende måde.

Kan du nikke genkendende til det ovenstående, så er jeg overbevist om at samtaleterapien kan hjælpe dig videre ud af disse problemer og skabe en ny tro på dig selv og dit liv.

Samtaleterapi bygger bro mellem tanker, dig og fremtiden

Samtaleterapeuten kan hjælpe dig til en bedre forståelse af dig selv, som menneske, dine tanker og adfærd, og samtidigt hjælpe dig med at klare eksisterende og nye udfordringer. Du får nogle “værktøjer”  til at leve på en måde, som du mere har lyst til, og som giver dig mere indhold i tilværelsen.

Stress er mange ting

Man kan blive stresset af arbejde, familie, børn, graviditet, studiet, for mange forpligtelser i hverdagen og for lidt tid. Stress kan vise sig i mange forskellige afskygninger, det kan vise sig både, som psykiske og fysiske symptomer.

      De fysiske symptomer kan være:
  • Hjertebanken
  • “En følelse af brystet knuger sig sammen”
  • Nedsat sexlyst
  • Vægttab eller det modsatte
  • Hyppiegere infektioner
  • Kroniske sygdomme forværres
  • En konstant indre “uro”

De psykiske symptomer kan være:

  • Stærk træthed og “tung i hovedet”
  • Hukommelsesbesvær
  • Isolation og Ensomhed
  • “barske drømme” ofte usammenhængende drømme
  • Besværlighed med at bevare koncentrationen
  • Angst (herunder også dødsangst)
  • Nedsat humoristisk sans
  • Depression
  • “Føler sig ikke god nok”.

Stress udløses ofte af en eller flere daglige tilbagevendende enten opgaver, der ikke bliver løst, eller tanker man ofte ubevidst tillader sig selv at sidde med. Samtaleterapi er uden tvivl en god måde hvorpå man kan løsne op for de tanker og problemer man går med. Og få vendt disse til “værktøjer”, hvor man når stressen trænger sig på, kan bruge disse værktøjer til at stå imod overfor det man føler stresser en.

Det handler det om at sige fra, når man mærker at kroppen snører til.

Masser af Danskere lider af stress, for nogle er det kun kortvarige oplevelser, som f.eks ved eksamen, jobsamtaler, fødsler, sygdom og lign. For andre er det en tilstand, der følger den stressramte resten af livet. Er du i sidste kategori, er det vigtigt du får sat ord på dine tanker og følelser.

Din indre stemme skal høres

Du skal give dig selv tiden og sætte fokus på at stress er en sygdom, som alle andre sygdomme. Men heldigvis en sygdom, man har værktøjer til at bekæmpe. Enten med samtaleterapi, eller psykolog timer. Du skal overveje om ikke helbredet kommer før, dine forpligtelser.