Workshop om stress, forebyggelse og akut selvhjælp for personalegrupper
Stresshåndtering kan ikke læres alene gennem øjne og ører. Et foredrag giver en midlertidig motivation til at gøre noget – men tilhørerne er efter få uger alt for ofte tilbage i deres gamle rutiner. Dette skyldes, at man som tilhører ikke får lejlighed til at erfare på sin egen krop, hvor stresset man egentlig er – og hvor godt man får det, når man imødegår stressen. Den ny viden lejres kun i hjernen, hvor den efter nogen tid fortrænges af andre tanker.
Få styr på din stress
I Få styr på din stress veksler vi konsekvent mellem teoretiske oplæg og enkle, effektive øvelser, hvor deltagerne umiddelbart mærker virkningen på deres egen stress. De bliver også fortrolige med deres egne stress-symptomer, så symptomerne ikke forveksles med fysisk sygdom – hvad der kan være en stress-faktor i sig selv. Hvad kroppen har mærket, har hovedet langt sværere ved at glemme.
Læs mere om stress kurser her
Indhold
- Hvorfor stress opstår
- Opdag de tidlige advarselssignaler
- Hvordan stress påvirker os – på kort og lang sigt
- Hvordan stress kan forebygges
- Selvhjælpsøvelser ved akut stress
En workshop varer godt og vel 3 timer incl. 2 småpauser. Der kan være op til 30 deltagere. Der kræves på ingen måde kondital, men det forventes, at deltagerne er indstillet på at bevæge sig.
Er der interesse for det, kan der 2-3 uger efter workshoppen afholdes et 1-times opfølgningsmøde, hvor deltagergruppen kan få videre råd og vejledning.